Der findes en type samtale, som stort set alle i et træningsmiljø har været med til. Nogen har hørt om noget, der virker, en anden kender en, der har prøvet det, og et navn cirkulerer i nogle måneder, hvorefter det bliver afløst af det næste. Spørgsmålet om hvad tb-500 er hører til den kategori, og det er et godt eksempel på, hvordan man med fordel kan gribe den slags an, uanset hvilket navn der er tale om.

Første spørgsmål: er det et godkendt lægemiddel

Det er den hurtigste og mest afgørende sortering. Et godkendt lægemiddel er vurderet af myndighederne, har en indlægsseddel, en kendt dosis og kendte bivirkninger, og det udleveres på apotek.

TB-500 er ikke godkendt som lægemiddel, hverken i Danmark eller i EU. Det sælges typisk mærket til forskningsbrug og ikke til brug i mennesker, hvilket betyder, at hverken indhold, renhed eller dosering er kontrolleret af nogen.

Andet spørgsmål: findes der dokumentation på mennesker

Mange stoffer har interessante resultater fra forsøg på celler eller på dyr. Springet derfra til en dokumenteret virkning hos mennesker er stort, og det er præcis det spring, markedsføringen typisk springer over.

For flere af de peptider, der omtales i træningsmiljøer, findes der ingen godkendte kliniske forsøg på mennesker. Fraværet af dokumentation er ikke det samme som bevis for, at noget ikke virker, men det betyder, at ingen kan sige, hvad der sker, og i hvilke doser.

Tredje spørgsmål: står det på dopinglisten

Antidopinglisten opdateres årligt og gælder for alle, der er omfattet af dopingregler i en klub, et forbund eller et motionscenter med tilslutning til antidopingarbejdet. TB-500 står opført på listen.

Det betyder, at brug kan medføre karantæne, uanset om man er eliteatlet eller motionist i en klub med kontrol. Det er værd at vide, før man overvejer noget, der er anbefalet i et omklædningsrum.

Fjerde spørgsmål: hvem tjener på anbefalingen

Anbefalinger i træningsmiljøer kommer sjældent fra en neutral kilde. Nogle sælger selv, andre er en del af et netværk omkring en forhandler, og de fleste videregiver i god tro noget, de har hørt.

Det gør ikke personen upålidelig, men det gør anbefalingen til en anekdote. En anekdote er den svageste form for dokumentation, der findes, netop fordi vi kun hører fra dem, hvor det gik godt.

Hvad der virker på en skade

Ved overbelastning og skader er det gradvis genoptræning, aflastning i den akutte fase, søvn og tilstrækkelig ernæring, der har dokumenteret effekt. En fysioterapeut kan lægge et forløb, hvor belastningen øges kontrolleret.

Det er langsommere, end man ønsker sig. Til gengæld er det den eneste vej, hvor man ved, hvad man gør, og hvor der er nogen at spørge, hvis det ikke går som planlagt.

Risikoen ved produkter uden kontrol

Produkter, der sælges uden om apoteket, er ikke underlagt kvalitetskontrol. Analyser af den type produkter har gentagne gange vist afvigelser mellem indhold og deklaration.

Det er en risiko, der ikke kan vurderes af den enkelte, fordi man ikke kan se, hvad der er i et hætteglas. Og det er en risiko, der bliver alvorligere, hvis man i forvejen tager anden medicin.

Klubbens ansvar er større end den enkeltes

Et træningsmiljø sætter normerne for, hvad der bliver talt om, og hvad der bliver accepteret. Klubber og centre, der har en tydelig holdning og en let tilgængelig politik på området, oplever færre problemer end dem, der lader emnet ligge.

Det handler ikke om kontrol af den enkelte, men om at der findes et sted at spørge, som ikke er omklædningsrummet. Antidoping Danmark har materiale, som klubber kan bruge, og det koster ingenting at tage det op på et trænermøde.

Den nøgterne konklusion

Stil de fire spørgsmål, hver gang et navn dukker op i træningsmiljøet: er det godkendt, er det dokumenteret på mennesker, står det på dopinglisten, og hvem tjener på anbefalingen. De fleste midler falder på det første spørgsmål, og resten falder som regel på det andet.